Medaljeregn på Helsingør Rådhus

Mandag 18. december 2017 kl: 17:51 af: Tvøresund

HELSINGØR: Som en overraskelse modtog Helsingør Dagblads fotograf gennem 25 år, Lars Johannessen, i går Helsingør Medaljen, som han fik overrakt i byrådssalen på Helsingør Rådhus af borgmester Benedikte Kiær.

I 44 år har HD’s allestedsnærværende fotograf dokumenteret livet og mennesker i vores område.

Endnu en af byens kendte fotografer, Arne Magnussen, modtog ligeledes Helsingør-Medaljen for på fornem vis at have været med til at bevare mange øjeblikke igennem et langt liv.

Tandplejer i Helsingør Kommune, Bente Raae Andersen, modtog et særligt smykke for sin tro tjeneste i kommunen gennem 60 år. Hun modtog for 10 år siden Helsingør Medaljen.