NordSjæl - foromtale

Søndag 20. august 2017 kl: 20:48 af: Tvøresund
Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Musiker og medarrangør Casper Skovgaard fra Kulturhuset i Ålsgårde fortæller om den kommende nye festival NordSjæl

Nordsjæl er en helt ny festival der fokuserer på Nordisk musik. Vi vil gerne have musikere fra
hele Norden og meget gerne dem som du ikke lige har hørt om. Ideen er at musikere selv skal
være sangskrive og fremføre materialet – så det handler ikke om en bestemt genre, men mere
om at du har noget på hjertet – med noget så flygtigt som en nordisk tone..
Lysten til at skabe denne festival er drevet af en nysgerrighed på hvad det vil sige at være
nordisk.
Musik er en branche hvor penge til markedsføring og synliggørelse af musikken som produkt
betyder alt – udbuddet er enormt og platforme til at udkomme er mange og under forandring.
Vi spejler os i kulturen og musikken som bliver en del af hvem vi er – vores selvopfattelse og
identitet.
Er der særlige kendetegn – noget der binder os sammen på tværs af landegrænser. Samtidig
har vi et ønske om at skabe en platform hvor nordiske kunstnere kan mødes, inspireres,
samskabe og ikke mindst styrke samarbejdet og bevidstheden om nordisk musik.
Festivalen foregår midt i skoven , ved en gammel vandmølle , Hammermøllen, et område med
historie og rødder og frem for alt en stemning hvor natur og musik kan gå op i en højere
enhed.
Kulturhuset Bølgen står bag opstarten og bruger kræfter på både at skabe en tilbagevendende
festival – og en forening der skal stå bag den videre drift og økonomi således at vi gradvis kan
trække os ud og have en mere tilbagetrukket rolle.
Festivalen er også et middel til at skabe lokalt ejerskab og sammenhængskraft. At plante en
tradition der spreder sig som ringe i vandet. Vi har som kulturhus lavet et hav af
arrangementer – i eget regi – her handler det om at plante noget i lokalområdet – vande det
til det selv kan stå – og så slippe det når det har groet sig stort og stærkt – som Yggdrasil.
Visionen er at udvikle festivalen med et fokus på nordiske sangskrivere – Her tænker vi på :
Talks til gensidig inspiration – workshops på kryds og tværs der kan inspirer og udvikle
sangskrivere – vi forestiller os at det bliver så populært at konceptet kan udvikles til flere dage
så kunstenere kan bo her og lave længere forløb – meget gerne i samarbejde med andre
aktører – fx Musikskolen. Andre samarbejdspartnere kunne være spillesteder/kulturhuse der
får tilbudt konceptet med Nordiske sangskrivere mens de er samlet i Danmark således at
kunstnerne får mulighed for at spille flere jobs og samtidigt få udbredt kendskabet til den
nordiske sangskrivning


Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst

Tilmeld dig vores nyhedsbrev


E-mail adresse:

Du vil modtage en e-mail der indeholder dagens vigtigste nyheder. E-mailen kan også indeholde annoncer fra vores annoncører. Du kan når som helst framelde dig nyhedsbrevet enten ved denne formular eller via et link nederst i den mail du dagligt modtager.